ANBEFALING. I Platform – det inderste kammer i Nikolaj Kunsthal, som er beregnet til debutanter udi videokunst – kan man lige nu se værket ‘HOLE’ af forfatter og kunstner Emma Rosenzweig.
Det er en lille film, der på 30 minutter når at åbne en sprække ind til tre kvinders liv uden at fortælle mere end det højst nødvendige om dem. Når du træder ind i Platform – hvad jeg virkelig anbefaler dig at gøre – transporteres du af de smukke optagelser i sort-hvid til det sommerlige Sverige, selvom det univers, ‘HOLE’ skaber, føles, som om det eksisterer uden for tid og rum.
I filmen introduceres vi for Vera, Faryal og Ingrid (spillet af Asta Kamma August, Gizem Ergodan og Ida Cæcilie Rasmussen), der mødes i et afsides sommerhus, tilsyneladende for at bearbejde de brud med mænd, de hver især for nylig har oplevet. De taler om skyld og ansvar, mens de laver mad, bader, går ture og slænger sig over hinandens kroppe.
Vi introduceres også til Mosekonen, legemliggjort af billedkunstner Ursula Reuter Christiansen. Urskikkelsen, der brygger morgendis og gør det lyse sommerlandskab tåget og hemmelighedsfuldt.
Kvinderne taler om krig og om at være alene, det vil sige uden mænd. Det er det, der gør, at ‘HOLE’ føles så svær at placere: Hvordan ser det samfund og de liv, de gemmer sig fra, egentlig ud? Ligner truslen den, vi oplever, eller er den anderledes? Er den mere fremskreden? Er den reel, eller er de paranoide? De har mareridt. De føler sig observeret. Silhuetten af en mand viser sig i horisonten.
Det er sådan, mændene er til stede: via deres fravær. Selvom Vera, Faryal og Ingrid har isoleret sig, kan de ikke slippe mændenes blikke på dem.
Emma Rosenzweigs filmsprog har tydelige referencer til blandt andre Ingmar Bergman og særligt den svenske mesters ‘Persona’, hvor to kvinder også isolerer sig i et hus, og grænserne mellem indre og ydre bliver flydende. Hun og fotograf Sophus Wolf skaber flotte tableauer og bruger overraskende vinkler til at holde os hen i det uvisse.
I et smukt skud i ‘HOLE’ ser vi et forvirrende antal hænder – otte, måske ti – skiftes til at slå med terninger. Det er ikke bare visuelt hypnotiserende, det er også med til at forskyde, hvad vi tror, vi forstår om det lille hus med (måske) tre kvinder.
Rosenzweigs fortælling tager en voldsom drejning mod slutningen (så sørg for at ramme starttidspunkterne klokken hel og halv!), som ved første øjekast skaber en voldsom kontrast til sommerhus-idyllen, men som fik mig til at tænke over, hvad jeg havde set, længe efter jeg havde forladt Platform:
Opstod voldsomheden derude i det afsides, hvor Mosekonen brygger, eller havde de taget den med hjemmefra? Var den berettiget eller gal?
‘HOLE’ er en smuk og tvetydig efterårsoplevelse.
‘HOLE’ kan ses i Nikolaj Kunsthal frem til 15. november.