Instagram undskylder: Ændrer kontroversiel politik for billeder med nøgne, sorte kvinder

Instagram undskylder: Ændrer kontroversiel politik for billeder med nøgne, sorte kvinder
Nyome Nicholas-Williams. (Foto: Alexandra Cameron)

Efter kritik om censur og racisme har Instagram ændret i en omdiskuteret politik for nøgenhed, der har diskrimineret sorte, tykke kvinder på platformen. Det skriver The Guardian.

Det hele startede med en kampagne tidligere på året, der blev sat i søen, efter den sorte plus size-model Nyome Nicholas-Williams oplevede censur på Instagram.

Flere af hendes billeder, hvor hun var nøgen, men ikke afslørede bryster eller ædlere dele af kroppen, blev uden advarsel fjernet af platformen.

Billederne viste Nicholas-Williams omfavne sig selv, hvilket ikke er imod Instagrams retningslinjer, men alligevel fangede de platformens opmærksomhed.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ifølge Instagram blev billederne fjernet på grund af »boob squeezing«, hvilket ikke er tilladt på platformen grundet pornografiske undertoner. Men retningslinjerne har tilsyneladende ramt de sorte kvinder, da der har været mere sul på kroppen, som algoritmerne har registreret som nøgne bryster.

Det førte til anklager om censur og især racisme mod sorte kvinder. I juni udtalte Instagrams direktør så, at de ville kigge på måden, hvorpå indhold af tykke, sorte kvinder blev vurderet for at undgå racisme i både platformens algoritmer og indholdsgennemgang.

Nu får sagen dog flere konsekvenser, da Instagram har besluttet sig for at opdatere hele den politik, der ramte Nicholas-Williams og andre sorte kvinder på platformen.

Opdateringen træder i kraft på tværs af Facebook og Instagram i denne uge.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af