Snapchat tager kampen op mod TikTok med ny musik-funktion

Snapchat tager kampen op mod TikTok med ny musik-funktion

Næste gang du snapper dine venner, kan du smide lidt Justin Bieber på. Måske for at skabe lidt stemning, måske for at være lidt irriterende.

Snapchat har nemlig annonceret, at deres nye musik-funktion, Sounds, nu lanceres globalt. Med Sounds kan du tilføje musik til dine snaps, hvilket vi efterhånden kender fra både Instagram og TikTok.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Modtager du en snap med musik, kan du swipe op for flere detaljer – hvem har lavet sangen, hvad er titlen og naturligvis et link til at høre det komplette nummer på Spotify, Apple Music og SoundCloud.

Hvor stort udvalget af musik er, vil Snapchat ikke præcisere, men de har blandt andet indgået aftaler med selskaber som Warner, Universal og BMG.

Hvad Snapchat derimod gerne vil afsløre er, at de har fået et samarbejde i hus med Justin Bieber og Benny Blanco, da en eksklusiv forsmag på duoens nye sang ‘Lonely’ vil optræde under Featured Sounds.

Det er desuden planen, at brugere selv vil kunne skabe musik og lydeffekter, som derefter kan bruges i snaps. Denne funktion tilføjes i løbet af de kommende måneder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af