KOMMENTAR. »Burde jeg trimme mit pandehår en smule?« spørger Matty Matheson, imens en gigantisk svinekam med ben og hele moletjavsen troner foran ham.
En iPhone støtter sig op ad svinekammen, imens Matheson bruger den som spejl. Klip, klip, klip. Et par centimeter af pandehåret ryger. Han ryster hovedet, børster hårene af sig og rejser sig op.
Nu skal der fandeme laves mad.
Der er absolut intet formelt eller fisefornemt over Matty Mathesons ’Just a Dash’ på YouTube. Det er et madlavningsshow, jovist, men her er ingen oppustede egoer eller millionproduktioner i store industrikøkkener.
Og når man ser Matty Matheson, der både snakker og skriver i versaler, forstår man det måske.
Den canadiske kok tog sine spæde internet-kendis-skridt som kok hos VICE-madshowet ’Munchies’ og røg senere forbi Viceland, inden han slog sig ned som køkkenchef hos en af Torontos mest populære restauranter.
Den lukkede dog sidste år, og siden da er Matheson vendt tilbage til internettet, hvilket vi alle sammen kan få glæde af. For er der nogen, der kan kyle lidt kaotisk livsglæde ind i et ellers sørgeligt 2020, er det Matheson.
Det er ikke nødvendigvis, fordi han laver genial mad (om end han skam er professionelt uddannet kok), men når Matheson i ’Just a Dash’ træder foran kameraet og tilbereder retter i alle afskygninger, sker det med en joie de vivre, som matches af de færreste.
Som når han diskuterer, hvordan svinekød skal tilberedes, og skider højt og helligt på alle normer og traditioner (og i øvrigt får Brad Leone med på FaceTime for at få moralsk opbakning). Eller når han slår et slag for kogt – eller, som Matty kalder det, gråt kød – der har et alt for dårligt ry.
At maden ikke altid er noget at skrive hjem om (i hvert fald ikke, hvis man har skåret kød ud af sit liv), er dog lige meget, for det handler faktisk ikke så meget om mad, som det handler om livet.
Det handler om at nyde alt det gode omkring os, selvom 2020 er et lorteår. Det handler om at sætte pris på gode ingredienser og sæsonens råvarer.
På den måde formår Matheson faktisk at vække en basal interesse for mad, selvom man måske ikke lige er typen, der disker op med en tre-retters hver aften.
En ekstra bonus, som tilføjer et helt hysterisk morsomt lag til oplevelsen, er desuden den geniale klipning af showet, hvor hele holdet bag videoerne inddrages. Her er blandt andet Sound Guy (det hedder han altså bare) og ikke mindst Mattys bedste ven og højre hånd, Michelle.
Dynamikken mellem de involverede er helt genial, og ser man med fra allerførste afsnit, hives man ind i en lang række af intriger, der ofte strækker sig over flere videoer, hvor Matty med diverse konspirationsteorier føler sig udsat for det ene komplot efter det andet.
Det er ikke ligefrem professionelt, og det hele er naturligvis planlagt, men det føles altså som en spontan aften i køkkenet med ens bedste venner, hvor man bæller et par flasker vin og bare deler kærligheden – til hinanden, til livet, til alt – på tværs af madlavning.