Du skal tænke dig om en ekstra gang, inden du deltager i silhuet-udfordringen på TikTok

Du skal tænke dig om en ekstra gang, inden du deltager i silhuet-udfordringen på TikTok
TikTok. (Foto: Sean Gallup/Getty Images)

En af den seneste tids populære trend på TikTok er den såkaldte silhouette challenge, hvor kvinder med hjælp fra et rødt filter fremviser deres silhuet.

Udfordringen opstod som en måde for kvinder at tage magten over, hvordan deres krop bliver fremstillet og ikke mindst vise deres kurver frem på egne vilkår.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men internettet er internettet, og vi (især kvinder) kan åbenbart bare ikke have gode ting i fred.

Skumle typer har nemlig fundet ud af, hvordan man kan fjerne det røde filter og dermed se kvindernes ofte nøgne kroppe, da de sjældent bærer meget tøj, når videoerne optages.

Som Buzzfeed skriver, kan filteret (vin rouge fra Snapchat) fjernes ved at ændre farver og kontraster i videoen, hvilket har skabt en bølge af guides på YouTube.

Det er sågar blevet så omfattende, at der dukkede en subreddit op med titlen r/SilhouetteUnfiltered, som allerede er blevet bandlyst.

Flere brugere på TikTok er begyndt at advare mod udfordringen – eller i det mindste opfordre til, at man ikke er nøgen i videoerne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Falder du over guides på sociale medier til at fjerne filteret, kan du hjælpe med at få dem fjernet ved at anmelde opslagene.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af