OBS: Artiklen indeholder NSFW nøgenbilleder.
KOMMENTAR. Hvordan ser den perfekte pornostjerne ud for dig?
Er hun tynd eller tyk? Har hun små eller store bryster? Er hun måske gravid eller dækket af tatoveringer? Ligner hun en bodybuilder, kendis eller den klassiske milf?
Foretrækker du skandinaviske, asiatiske, mellemøstlige eller latinamerikanske rødder? Vil du se hende forfra, bagfra eller fra siden? Og kunne du egentlig fristes af lidt anime-undertoner?
Det er overvældende at blive kastet ud i en online udgave af ’byg din egen pornostjerne’, men det er ikke desto mindre, hvad tjenesten Porn Pen leverer.
Her skal du blot krydse dine seksuelle præferencer af, hvorefter en kunstig intelligens’ tilpassede algoritmer sammensætter pornografisk indhold ud fra dine specifikke ønsker.
For fremtidens porno er ikke nødvendigvis ægte porno – altså med skuespillere af kød og blod, som instrueres og skabes af andre mennesker.
Fremover kan vi derimod skræddersy vores pornoindtag ned til mindste detalje takket være algoritmer og billeder af nøgne, men kunstige, mennesker.
Der er bare et problem: Ingen aner, hvordan vi skal forholde os til syntetisk porno – hverken juridisk eller moralsk.
Kunstig kunst
Porn Pen er en af de efterhånden mange slægtninge til programmer som Midjourney, DALL-E og Stable Diffusion, der brager frem på internettet, hvor kunstige intelligenser producerer så betagende digital kunst, at det ligefrem vinder konkurrencer.
Du fodrer beskrivende tekst ind i en tjeneste, hvorefter den genererer billeder baseret på det, programmet kender til – og det kender til meget.
De kunstige intelligenser gennemtrawler nemlig millioner af frit tilgængelige billeder på internettet for at studere, hvordan noget så simpelt som eksempelvis en kat ser ud.
Først lærer de, at dyret består af fire ben, så to ører og et par øjne. En hale er der også og naturligvis en snude. Derefter følger flere og flere detaljer, indtil den kunstige intelligens er så erfaren, at den kan tolke anmodninger som en ridderkat og faktisk gengive det, så man bliver helt i tvivl om, hvorvidt der er tale om et billede af en rigtig kat i udrustning.
Disse programmer kan efterhånden fremstille alt (og i et væld af stilarter). Det er blevet et værktøj, der demokratiserer kunst og fritstiller kreativiteten, hvis bare personen bag tastaturet kan komme med en så tilpas beskrivende tekst, at den guider programmerne i den rigtige retning.
Der er dog én begrænsning, som de fleste af tjenesterne har været enige om at implementere fra starten af, nemlig produktionen af pornografisk materiale. Man vil undgå, at brugerne udnytter tjenesterne til at producere ulovligt indhold som billeder af voldtægt eller seksuelt misbrug af børn.
Et eksempel på denne udfordring så man tidligere i år med chatrobotten Replika, der ligesom Porn Pen er bygget på en kunstig intelligens, som for nogle blev en fortrolig ven, men for andre et voldsoffer, der dagligt måtte finde sig i verbalske overfald og sadistisk dominans.
Og det er altså her, hvor Porn Pen adskiller sig fra stuerene programmer som Midjourney og DALL-E. Restriktionerne er skåret ned til et minimum, da platformens eneste formål er at skabe syntetiske billeder af nøgne kvinder.
Porno-gråzone
Porn Pen er ikke udelukkende problematisk. For der er positive aspekter i frigørelsen af syntetisk porno, hvor menneskelige behov ikke længere kun opfyldes fysisk, men også digitalt – især for folk med feticher, som samfundet ikke nødvendigvis anser som naturlige eller acceptable.
Og de billeder, som Porn Pen spytter ud, viser ikke ægte mennesker, men minder i nogle tilfælde ligefrem mere om smagfulde pinup-billeder end hardcore porno.
Samtidig er der ikke mulighed for at bestille bestialske opsætninger med dyresex eller voldtægtsscenarier, da man udelukkende kan vælge foruddefinerede tags, der skaber naturlige grænser for, hvad den kunstige intelligens kan trylle frem.
Men Porn Pen befinder sig i en gråzone, hvor fremtiden som build-a-porno-tjeneste hurtigt kan tage et mere dystert sving, fordi lovgivningen endnu ikke tager højde for de kunstige intelligensers formåen.
Vi har været så fascineret af de mange muligheder med syntetiske billeder, frem for at overveje, hvad vi burde bruge dem til. Og nu er de frit tilgængelige for alle med potentielt uoverskuelige konsekvenser.
Hvad sker der eksempelvis, hvis Porn Pen videreudvikles, så man kan vælge et tag som ’ungt udseende’, der juridisk set ikke er direkte ulovligt, men kan have problematiske konnotationer?
I tjenestens officielle Reddit-forum er der allerede diskussioner om, hvad der skal tilføjes i fremtiden, og selv her ser man potentielle faresignaler, når der er anmodninger om et »vredt« ansigtsudtryk eller feticher som bondage – kinks, der i sig selv kan være ganske harmløse, men som indsat i den forkerte kontekst overskrider en klar grænse.
Det kvindelige mål
Ligesom andre eksempler på kunstig porno som deepfakes, hvor ofrenes ansigter indsættes i allerede eksisterende, men falske, pornovideoer, kan frygten med Porn Pen også være, at indholdet på sigt kan produceres med henblik på at blive brugt som afpresningsmiddel, især mod kvinder, som oftest er mål for denne slags digitale chikane.
Selvom kunstige intelligenser ikke kan gengive en specifik person ned til mindste detalje, så kan den trække på de mere generelle features og efter adskillige forsøg ramme en lighed, der er så tilpas creepy, at et offer vil føle sig ramt.
Bare tanken om at et fake nøgenbillede med en bare nogenlunde slående lighed ville begynde at florere er formentlig nok til at give de fleste nervøse trækninger.
Man kan desuden allerede fornemme en ulmende kontrovers i det kuriøse faktum, at det ikke er muligt at skabe billeder af mænd, men at kvinder er den eneste valgmulighed (undtagen de gange, hvor algoritmen glipper).
En strøm af porno
Det er næppe muligt at stoppe produktionen og distributionen af falsk porno, for efterspørgslen er så høj (og den dårlige samvittighed noget nær ikkeeksisterende).
Således vækster en af internettets mest populære sider for falsk porno – hvor en kunstig intelligens fjerner tøj fra billeder af kvinder, som uploades til tjenesten – uhæmmet med flere millioner besøg om måneden.
I USA er det allerede forbudt at dele deepfakes, hvilket syntetisk porno kan falde indunder, men håndhævningen har vist sig at være langt mere besværlig end umiddelbart forventet.
Og i Europa er regulering af specifikt kunstige intelligenser ligeledes undervejs, men spørgsmålet er efterhånden, om skaden allerede er sket, og om vi må affinde os med at se ind i en fremtid, hvor syntetisk pornografi er endnu en realitet, vi ikke slipper af med igen.
For er der én ting, som tilsyneladende aldrig forsvinder fra internettet, uagtet om det gøres ulovligt eller forsøges nedkæmpet med indirekte forbud, er det porno – især når det kan laves på bestilling med et enkelt klik online.