‘Ringenes herre: Magtringene’-memes indtager sociale medier, og især én joke er genial

‘Ringenes herre: Magtringene’-memes indtager sociale medier, og især én joke er genial
'Ringenes herre: Magtringene'. (Foto: Matt Grace/Prime Video)

Selv med prædikatet som verdens dyreste serie kan ‘Ringenes herre: Magtringene’ ikke undgå at blive ugens kærlige mobbeoffer online.

Drilleriet tager nemlig til i takt med premieren af den stort anlagte serie, der rammer Amazon Prime i dag, og selv hvis du ikke er fantasy-fan, er der noget at grine af.

For som en del af optakten blev seriens vigtigste roller præsenteret i en promovideo, der måske ikke lige var det, man forventede af en serie med et budget på fem milliarder kroner – og klippet er naturligvis blevet kilde til mange jokes.

Så lad os da bare starte med selve klippet og det bedste take på dens besynderlige indhold: ‘Ringenes herre’ a la ‘Community’.

En spøjs detalje er i øvrigt, at Amazons serie byder på et overset, men fan-værdigt gensyn med ingen ringere end ‘Ringenes herre’s gennemsigtige Elrond.

Er du mere til de nye karakterer, lader det til, at prinsesse Disa allerede er ved at skabe sig noget af et kultfølge online, som vil gøre hvad som helst for at beskytte deres nye idol.

Er du til det mere afsporede, der er forstyrrende (genialt), fordi det grænser sig til erotisk fanfiktion om heksekongen af Angmar, leverer TikTok naturligvis fra første række.

Andetsteds er derimod et ‘The Office’-spin på seriens præmis, som muligvis kan fungere som en spoiler, men ovre i den mere forventelige afdeling.

Og så er der naturligvis de fans, som ikke nødvendigvis er oppe at køre over ‘Ringenes herre: Magtringene’, men nærmere det faktum, at vi de næste mange uger får glæde af hele to episke fantasyserier på én gang, da ‘House of the Dragon’ også buldrer af sted.

Klik på billedet for den fulde kontekst.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af