Fra i dag kan du hente den nye udgave af Soundvenue Update ganske gratis i 7-Eleven-butikker i hele landet.
Soundvenue Update giver dig et hurtig overblik over månedens vigtigste koncerter, album, film, serier og modetendenser. Vores nye gratismagasin er et supplement til det tykke, lækre og dybdegående Soundvenue Magazine, der fortsat udkommer hver anden måned (næste gang den 1. oktober).
Amy Schumer er nærmest eksploderet og på kort tid blevet både en kontroversiel comedy-superstjerne og et feministisk ikon aktuel med sit eget show på Comedy Central og som hovedrolleindehaver i succeskomedien ‘Trainwreck’. Derfor pryder vores interview med komikeren forsiden på det nye Soundvenue Update, hvor vi i et stort comedy-tema også udpeger efterårets comedy-guld og snakker med de danske internetsensationer Turbomodul og Adam & Noah.
Vi snakker også med Miguel om hans status som sexsymbol og med Disclosure om, hvorfor de er blevet trætte af housemusik, og hvordan det påvirker deres nye album.
Vi tester desuden psychrock-fordomme, taler grime med den Soundvenue Session-aktuelle Stormzy, musikhistorisk arv med Leon Bridges og krigens rædsler med filminstruktøren bag ‘Krigen’, Tobias Lindholm, og så afslører Thure Lindhardt, der snart er aktuel i tredje sæson af ‘Broen’, hvilke film, der har formet ham.
Du får også et indblik i TopGunns tech-vaner, problemerne med spil-reboots på film, og så fortæller blandt andre Kwamie Liv, Asbjørn, Charlie Bredal, Freya Dalsjö og Sarah-Sofie Boussnina, hviken ene ting fra deres klædeskab, de ville redde ud af deres brædende lejlighed.
Du får desuden en modeserie, der måske vil udfordre dine skønhedsidealer, og så anmelder vi som altid månedens væsentligste nye musik, film og serier.
Hent Sounvenue Update gratis i din 7-Eleven i dag.