Dr. Martens laver tøjkollektion

Den britiske sko- og støvlefabrikant Dr. Martens er gået til kludene og har lavet en tøjkollektion til både mænd og kvinder.

Kollektionen tager afsæt i den engelske undergrund, som Dr. Martens altid har været en stor del af, og består derfor blandt andet af smalle ternede skjorter til mænd og enkle 60’er-inspirerede kjoler til kvinder.

Dr. Martens har eksisteret siden 1960 og var op gennem 60’ernes og 70’ernes England en stor del af den blomstrende skinheadkultur, der stilmæssigt stadig inspirerer modeverdenen den dag i dag.

Den nye Dr. Martens-linje kan købes online i deres amerikanske webshop. Kig under ‘New Arrivals’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af