Guide: 10 butikker værd at besøge i Aarhus

I denne uge løber Aarhus’ egen musikfestival, NorthSide, af stablen, og byen bliver et tilløbssted for lokale og glade besøgende fra hele landet. Har du brug for et lille break fra musikken, eller mangler du lidt lækkert festivaltøj, byder smilets by på et hav af gode shoppingoplevelser. Vi guider til 10 butikker, du burde slå vejen forbi.

Munkholm

1. Støy Munkholm
Støy Munkholm har et imponerende udvalg af herre- og dametøj i deres gigantiske butik i to etager midt på Store Torv. Her skal du gå hen, hvis du vil have fat i mærker som Acne, Mark McNairey og T by Alexander Wang.
Store Torv 4, 8000 Aarhus C.

StylePa

2. Style Paste
Style paste startede som webshop, men har efterhånden fundet sig godt til rette i Volden i Aarhus. Her finder du pigekollektioner i luksusklassen og altid med en feminin og anderledes tilgang til farver, design og mønstre fra mærker som Carven, Moonspoon Saloon og J.W Anderson.
Volden 7, 8000 Aarhus C

FF22

3. FF2
FF2 har efterhånden mange år på bagen og er stadig den førende butik i Aarhus, når det kommer til det enkle og luksuriøse. Her finder du det bedste fra store modehuse som Stella McCartney, Celiné og Isabel Marant både når det gælder tøj, sko og accessories.
Volden 29, 8000 Aarhus C.

Works

4. Works Unltd
Works Unltd har eksistetert siden 2000, og var butikken, der blandt andet bragte Wood Wood og Henrik Vibskov til ‘Smilets By’, og har desuden et bredt udvalg af accessories af eget mærke. Et besøg værd, hvis du er til mode med kant og historie.
Guldsmedgade 24, 8000 Aarhus C.

Utzon

5. Utzon
Er du mere til mørke nuance og rå kollektioner, skal du besøge Utzon. Med mærker som Helmut Lang og Rick Owens finder du med sikkerhed garderobeklassikere med et tvist, og så har butikken også de tidløse silkeskjorter fra Equipment.
Vestergade 5, 8000 Aarhus C.

WWAarhus

6. Wood Wood
Wood Wood behøver næppe en introduction, og det var på tide, at det danske mærke fandt sin vej til de Aarhusianske hylder. Nu har den hyggelige butik i baggården på Guldsmedgade ligger der i nogle sæsoner og sælger, udover sit eget mærke, med bl.a. Peter Jensen og Opening Ceremony.
Guldsmedgade 22b, 8000 Aarhus C.

ShoeChapterPR

7. Shoe Chapter
Mangler du sneakers, skal du besøge Shoe Chapter. Her finder du nye kondisko til både pige og drenge fra blandt andet Adidas, Reebok, vans og Asics. Hvis du er træt af hurtige sko, kan du også supplere skoskabet med klassikere fra bl.a. Clarks.
Badstuegade 18, kld. 8000 Aarhus C

Weekday

8. Weekday
Aarhus byder også på masser af gode highstreet-butikker, og Weekday har en vanvittig stor afdeling på Guldsmedsgade, der er kædet sammen med søsterbutikken Monki. Som altid hos Weekday finder du godt skandinavisk design til billige penge.
Guldsmedgade 10, 8000 Aarhus C.

MarcJacobs

9. Marc by Marc Jacobs
Er du til skøre nipsting, designertasker eller feminine kjoler, bør du slå vejen forbid Marc by Marc Jacobs i Volden. Marc Jacobs farverige lillesøster byder både på luksus og det mere humoristiske, og så er designerens butikker altid et besøg værd, alene for den iøjenfaldende indretning.
Volden 9, 8000 Aarhus C.

WonHundred

10. Won Hundred
Won Hundreds enkle designs og rå kollektioner passer godt ind i det Aarhusianske gadebillede. Og det danske mærke har da også haft både en dame og en herrebutik i byen, men har nu slået dem sammen til én stor butik, der byder på hele Won Hundreds sortiment under samme tag. Især deres jeans, skjorter og blazere er værd at investere i.
Guldsmedgade 26, 8000 Aarhus C

Læs også: Hele vores dækning af årets NorthSide

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af