London Fashion Week: Astrid Andersens blottede sportsmænd

AstridLondon

Modeugen i London kører for fulde skruer, og Danmark er også repræsenteret. Den danske designer Astrid Andersen gav i dag sit bud på herretendenserne for 2014, og vanen tro var der masser af sportsreferencer. Især en oversize basketballtrøje og løse træningsbukser i nylon er blevet favoritter for Andersen.

Læs også: Astrid Andersen og Storm popper op i L.A. 

Farveudvalget var ganske beskedent med hvide nuancer, der dominerede kollektionen. Dog var nogle lysegrønne highlights med til at give tøjet et sommerligt og friskt præg, og brugt i et blomster-inspireret print fremhævede de vekselvirkingen mellem det feminine og det maskuline, som var et gennemgående tema i kollektionen.

Udover farvevalget var det især kontrasten mellem gennemsigtige blonder og store farveflader i geometriske snit, der var iøjefaldende. Og så er der ingen tvivl om, at Andersen ønsker at se mere til den mandlige krop i sommeren 2014. Der var i hvert fald masser af mavebluser, korte shorts, og udskæringer i toppe, der gav et kig til de trænede modellers fysik.

Læs også: Min modeuge: Designer Peter Jensen

En fin detalje var den danske smykkedesigner Trine Tuxens armringe af guld, og de åbne vandresandaler, der skabte en god kontrast til tøjet uden at virke forstyrrende. Det bliver nok svært at overtale danske mænd til leggings, mavebluser og veloursæt, men bukser, shorts, tank-tops og løse bomberjakker virkede overbevisende og anvendelige.

Se en kort video fra showet her:

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af