Min London Fashion Week: PR-pigen Lou Thatt

Herremodeugen i London er netop overstået, og vi har hevet fat i nogle af de danske deltagere i det britiske modespektakel til en snak om yndlingsdesignere, favoritbutikken og modeuge-highlights.

Lou Thatt, Noise PR 2

Lou Thatt fra det københavnske pr-bureau Noise var i London for at håndterede den skandinaviske presse omkring britiske Hackett’s show under modeugen. Som tidligere Londoner har hun den britiske stil og gode råd i blodet.

Hvad er det bedste ved modeugen i London?
Britiske mænd med god stil. Dem er der flere af, end man regner med, og Savile Row-stilen lever i bedste velgående. Og så byen – jeg kan ikke blive træt af London.

Hvilken britisk herredesigner er din favorit?
Lige nu er det irske J.W. Anderson, der får mit hjerte til at banke – farverne og det quirky udtryk i mikset med enkle, minimalistiske linjer er smuk og innovativt.

Hvordan forbereder du dig til modeugen?
Jeg er i London for at tage mig af den presse, som skal se Hackett showet mandag aften, så for mig er det business (og pleasure). Jeg tjekker at alt er i orden med seating og adgang til show, samt andre events. Så sørger jeg for, at alle har det de skal bruge, og ved hvor de skal hen. Jeg er ret glad for tjeklister, og min erfaring siger mig, at når man tjekker og dobbelttjekker, at der er styr på tingene, så dukker der færre impromptu overraskelser op undervejs, hvilket er en klar fordel.

Hvad havde du på under modeugen?
When in Rome (or hanging out with men)… Jeg kører den klassiske, lidt preppy stil med sorte bukser, denimskjorte og en marineblå blazer, og så kombinerer jeg det med enkle, spidse stilletter og røde læber til aftenbrug. Jeg har ikke så meget tid til at skifte, så et look, der fungerer både dag og aften er optimalt.

Læs også: Min London Fashion Week: Designer Peter Jensen 

Hvilke 3 ting har du altid på dig under modeugen?
iPhone, kreditkort og mine klassiske sorte stiletter fra Apair.

Hvordan slapper du af efter shows og fester?
Hygger mig med kollegaer og presse – det er altid sjovt!

Hvad er det særlige ved London-ugen ift. andre?
Det er byen. Som kulisse for LC:M er London helt særlig. Og så er det selvfølgelig blandningen af innovativt design og helt klassisk tailoring. Der sker noget helt særligt når disse to mødes.

Læs også: Min London Fashion Week: Modejournalist Susanne Madsen

Hvad er dit bedste tip til modeugen i London?
Invester i et Oyster-kort (rejsekort) – en taxa tager ALT for lang tid, når man skal skynde sig fra show til show.

Din yndlingsbutik i London?
Jeg elsker at tage en tur forbi Browns Focus på 24 South Molton Street. De er rigtig dygtige til at indkøbe nye designere, så det er et rigtig godt sted at lade sig inspirere. Desuden har London jo stort set flagship-stores fra alle designere, som altid er et besøg værd.

Hvad bliver dit sommerkøb i år?
Church’s klassike Penny-Loafers i sort læder har længe været på min ønskeliste – nu skal det være!

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af