Et undertøjsmærke og en velgørenhedsorganisation mod HIV virker måske ikke som et oplagt partnerskab ved første øjekast, men så må du kigge efter en ekstra gang, for Björn Borg og MTV Staying Alive Foundation har slået kludene sammen.
Den svenske undertøjsgigant har skabt en ny kollektion ved navn ‘Get It On’, og for hver solgt undertøjsdel går en euro til MTV’s kamp mod HIV.
Læs også: Kvit plastikposen og køb designernet
Som det lyder af navnet på kollektionen, indgår undertøjsmærkets seksuelle toner som en del af samarbejdet. En vigtig pointe, mener direktør for MTV Staying Alive Foundation, Georgia Arnold:
»Det er virkelig vigtigt at huske, at sex er en del af den menneskelige natur, og at ‘getting it on’ altid vil være en del af specielt unge menneskers hverdag. I løbet af de sidste tre årtier er der sket meget inden for forskningen i HIV og AIDS, men intet er så sikkert som det faktum, at beskyttelse er den bedste kur«, siger Georgia Arnold om samarbejdet, som har til formål at nå et skridt længere på vejen mod at opnå en HIV-fri generation.
Læs også: Balletdanser-lingeri fra & Other Stories
I forbindelse med promoveringen af deres nye kollektion, skyede Björn Borg og MTV ingen midler til et arrangement, der indledte modeugen i London. De havde rullet den røde løber ud og inviteret til en aften, som bød på både modeshow, et langt lineup af dj’s, samt liveoptræden fra ingen ringere en Mutya Keisha Siobhan, nok bedre kendt som de originale Sugababes. Du kan se billeder fra aftenen nedenfor.
‘Get It On’-kollektionen lanceres den 15. august, hvor den vil kunne købes online på Björn Borgs webshop HER.
Som afslutning på Björn Borgs modeshow kom aftenens vært, MTV-værten Becca Dudley, svævende ned fra loftet med sin modelkæreste.
Aftenens hovedattraktion, Mutya Keisha Siobhan, startede ud med at fremføre deres første hit tilbage fra 2000, ‘Overload’.
Første Sugababe til at forlade den originale gruppe, Siobhan Donaghy, iført prikket skjorte og ‘Kim pants’ fra danske Wood Wood.