Maria Black smeder smykker med Designers Remix

maria black designers remix1

Modeåret 2014 kommer godt fra start med et designsamarbejde mellem to af Danmarks største talenter indenfor hver deres fag: Smykkedesigner og uddannet guldsmed Maria Black og tøjdesigner Charlotte Eskildsen, som står bag Designers Remix.

Den fælles smykkekollektion er døbt ‘De Stijl Collection’ efter en kunstnerisk bevægelse fra 192o’erne af samme navn, der gennem enkle former bestræbte sig på at skabe harmoniske designs.

Læs også: Maria Black: Smykker skal være sexede

Særligt arkitekten Ludwig Mies van der Rohes simple æstetik har ageret inspirationskilde for de to designere, hvilke kommer til udtryk i det nye co-labs enkle udtryk.

Den fulde smykkekollektion er endnu ikke blevet offentliggjort, men indtil videre har designerne løftet sløret for de tre første designs: Tre sølvringe i henholdsvis i farverne oxideret, sølv og guld.

Kollektionen lanceres under den københavnske modeuge i slutningen af januar, hvorefter de sættes til salg i designernes respektive butikker den 1. februar. Prisniveauet er ikke offentliggjort endnu.

Se et billede af samarbejdet nedenfor.

maria black designers remix

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af