Guide: Otte gode lagersalg i marts

Gongini


Barbara i Gongini

Når Barbara i Gongini holder lagersalg i eget studie, er det med op til 80 % rabat. Og designeren med hang til monokrome designs tager både imod dankort og kontanter, når der sælges ud fra gemmerne.

Grønttorvet 274, 2500 Valby
6. marts kl. 11:00-18:00
7. marts kl. 11:00-19:00
NotabeneLagersalg


Notabene

Med mærker som Alexander Wang, Kenzo, Givenchy og Pierre Balmain, kan man med garanti sikre sig et kup, når Notabene inviterer til skoudsalg. Butikken sælger desuden ud af deres eget brand, under samme navn.

Rosengården 12, 1174 København K
6.-7. marts kl. 11.00-19:00

LadefogedLagersalg


Stine Ladefoged
Der sælges ud af tidligere kollektioner og showpieces, når Stine Ladefoged inviterer til lagersalg på Vesterbro i København. Ladefoged er især blevet kendt for sine indviklede strikdesigns, så tilhængere af mærket kan gøre gode fund, og der tages både imod kontanter og mobilepay.

Kingosgade 6 kld. th., 1623 København V
6. marts kl. 14:00-19:00
7. marts kl. 14:00-18:00
8. marts kl. 11:00-15:00

HennyAndMyLagersalg


Henny and My
Med mærker som Lanvin, Nike, Han Kjøbenhavn, Opening Ceremony, Stine Goya, Yvonne Koné og Vibe Harsløf, er der lidt af hvert at finde, når webshoppen Henny and My sælger ud fra lageret til gode priser.

Valkendorfsgade 13, 1151 København K
6. marts kl. 14:00-19:00
BaumundPferdgartenLagersalg


Baum und Pferdgarten

Baum und Pferdgarten er kendt for deres feminine print og farverige sæt, så der er sommerlige tilføjelser at hente, når mærket slår dørene op for deres store forårslagersalg, hvor der bliver solgt ud af samples lagervarer.

Naverland 22, 2600 Glostrup
15. marts kl. 9:00-15:00
16. marts kl. 10:00-14:00
17. marts kl. 16:00-20:00

BruunsBazaar


Bruuns Bazaar
Få fingrene i både herre- og dametøj fra Bruuns Bazaar og BZR, og spar op til 70 % på tidligere kollektioner til det danske mærkets lagersalger. Bruuns Bazaar er især kendt for sine strømlinjede kollektioner, der tager udgangspunkt i skandinavisk designkultur. Og frygt ikke, der bliver taget imod dankort.

Naverland 22, 2600 Glostrup
8. marts kl. 9:00-16:00
9. marts kl. 10:00-16:00
10. marts kl. 16:00-20:00

Armoire


Armoire d’Homme og Tabernacle Twins

Den står på to gange lagersalg, når herretøjsmærket med hang til det klassiske, Armoire d’Homme, slår pjalterne sammen med farverige Tabernacle Twins. Herrerne bør gå efter de skarpe designs, der supplerer basisgarderoben, hvor kvinder kan glæde sig til spraglede sæt til den varme sæson.

Jagtvej 13 st., 2200 København N
14. marts kl. 13:00-19:00
15. marts kl. 10:00-15:00

MaikelTawadros


Maikel Tawadros

Blandt de nyeste navne på den danske modescene finder du Maikel Tawadros, der med sit debutshow under den københavnske modeuge i februar har gjort sig bemærket som ny avantgardistisk yndling med sine mørke, men luksuriøse designs. Til lagersalget kan du sikre dig tøj fra designerens første kollektion til billige penge.

Møntergade 1, 1116 København K
7. marts kl. 11:00-17:00

8. marts kl. 11:00-17:00
9. marts kl. 11:00-17:00

Læs også: Street style: God stil på gaden i Indre København

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af