Relanceringen af Adidas’ ‘Stan Smith’-sneaker har været en kæmpe succes for sportsmærket, der ikke kun har fået en overvældende dækning af den genopdagede sneakerklassiker, men også har fulgt trop med et hav af nyfortolkninger af den enkle hvide sko. Nu supplerer Adidas med endnu version, der er skabt i samspil med den japanske designer Shigeki Fujishiro.
Læs også: Raf Simons designer ‘Stan Smith’-kollektion
Samarbejdet bærer titlen ‘Play’ og tager udgangspunkt i designerens fascination af rum og afstande, som kommer til udtryk på den hvide sneaker, der fået spændt farverige bånd i dens klassiske perforering i siden. Resten af skoen er holdt i diskret hvidt læder, der lader de farve snøre løbe med alt opmærksomheden.
De nyeste skud på ‘Stan Smith’-familien er overbevisende i sit design, men alligevel er vi ved at være mættede af modellen, så vi krydser fingre for lidt luft, før Adidas er på banen med endnu en opdatering. ‘Play’-skoene rammer Adidas Consortium-forhandlere i løbet af foråret.