Prada Marfa-vandal ville ramme et andet tøjmærke

Prada Marfa-vandal ville ramme et andet tøjmærke

Da Pradas installation ‘Prada Marfa’ sidste uge blev fundet vandaliseret, var det ikke en tilfældig kriminel gerning. Tværtimod var det kunstneren 9271977, med det borgerlige navn Joseph Magnano, der overlagt havde vandaliseret installationen, for at gøre opmærksom på konsumerismen i USA.

Installationen er bygget af kunstnerne Elmgreen og Dragset i 2005 og ligger nær byen Marfa i Texas. Butikken er bygget som en kunstinstallation, og er altså ikke til brug. Ikke nok med at Pradas chefdesigner Miucca Prada tillod kunstnerne at bruge modehusets varemærke, hun gav dem også sko og tasker, de kunne udstille i butiksvinduerne.

Læs også: Moderedaktør siger op efter anti-homo-lovgivning

Joseph Magnanos hærværk af kunstværket bestod i at dække det med ‘TOMS’-bannere og blå graffitimaling. Magnano har tidligere arbejdet for skomærket TOMS, hvilket han udtaler sig om til Dazed & Confused:

»Jeg har på første hånd oplevet, hvor intens fanatismen bag brandet er. Jeg begyndte at tænke over TOMS’ miljøpåvirkning, og begyndte at researche på det. De tager ikke stilling til den miljøpåvirkning, de har på deres lokalmiljø eller på resten af samfundet, de tænker udelukkende på at tjene penge«.

Læs også: Nike leverer sommerlig ‘Roshe Run’

At det gik ud over Prada Marfa var lidt en tilfældighed, forklarer Magnano: »Prada Marfa var bare et lærred for ‘TOMS Marfa’. Det er sådan, jeg ser på det, og jeg står ved det, og tror på det. Det er udelukkende kunst, intet andet«.

Hans lidt modsigende motiv for vandaliseringen bliver kritiseret offentligt, især af personer, der i forvejen så Prada Marfa som et symbol, der gjorde opmærksom på overforbrug af luksusvarer og generel konsumerisme.

Magnanos står til at betale en kaution på 20.000 dollars og får en dom for vandalisme.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af