Det må siges at være blevet understreget, at Adidas’ ‘Stan Smith’-model er tilbage. Bare i år har vi set utallige fortolkninger af den ikoniske silhuet, der oprindeligt var designet til tennissporten og den dertilhørende legende Stan Smith.
Læs også: Keep it simple i nye Vans
Japanske Yohji Yamamoto og Adidas har i årevis været i samarbejde under titlen Y-3, og nu fletter sportsgiganten fingre med underlinjen Y by Yohji Yamamoto. Designsamarbejdet har resulteret i en mørk fortolkning af skoklassikeren, som er udarbejdet i gråt og sort ruskind, brudt af en hvid gummisål og ikke mindst, pyntet med strikkede Adidas-striber. Et eksklusivt og godt bud på den populære tennissko, trods de løse trådes upraktiske aspekt.
Skoene udkommer online i løbet af ugen, og du kan holde dig underrettet HER.