Cruise Collection: Chanels moderne ‘1001 Nats Eventyr’

Chanel
I år bragte Karl Lagerfeld Chanels omrejsende ’Cruise Collection’ til Mellemøstens modemetropol, Dubai.

Her præsenterede chefdesigneren en moderne udgave af ’1001 Nats Eventyr’ med inspiration hentet i guldbyen Dubai, hvor nyt møder gammelt og himmelstræbende skyskrabere ligger side om side med traditionelle, arabiske basarer.

Blomstermønstre inspireret af fliser fra det 12. århundrede var overført til lette chiffonkjoler i 70’er-silhuetter, mens partisanertørklædets tern blev moderniseret i skarptskårne sæt. Af lokale designs kan desuden nævnes haremsbukser og perlebesatte tunikaer, mens mere bogstavelige fortolkninger sås i oliekande-tasker og Ali Baba-inspirerede slippers meget lig dem, som kan findes på Dubais lokale markeder.

Læs også: Chanel rykker til Texas

Kollektionen gik siden over i mere tidløse designs, som sandfarvet selskabstøj, der matchede omgivelserne, og – ej at forglemme – modehusets signatur: Skræddersyede bouclésæt.

Med en kollektion, der forener øst og vest, præsenterer Karl Lagerfeld mode som et globalt fænomen, som beskrevet til modesitet Style.com: »Verden er ikke længere særlig stor. Du behøves ikke at være herfra. Det her tøj er til kvinder over hele verden«.

Se billeder af showet på de næste sider. 

Chanel Cruise
Den mellemøstlige inspiration var tydelig: Oliekande-taske, haremsbukser og arabisk-inspirerede slippers.

Chanel Cruise2
Modehuset præsenterede jetsetvenlige uniformer til rigmandsfruer i form af flagrende kjoler, lette bukser og sæt inspireret af det traditionelle partisanertørklæde.

Chanel Cruise3
De danske topmodeller Caroline Brasch Nielsen og Nadja Bender var atter at finde på Chanels catwalk, iført modehusets signaturjakker i bouclé.

Læs også: Karriereskifte: Fra model til skuespillerinde

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af