Sneakerfavorit: 10 nævneværdige ‘Roshe Run’s

Nikes fanfavorit har i løbet af sin blot toårige levetid lagt krop til et hav af fortolkninger. Her er en stribe modeller, der har skilt sig ud i mængden.

Nike Roshe Run Iguana

 

Iguana
Inspirationen til ’Roshe Run’-skoens simple silhuet stammer fra den buddhistiske Zen-livsstil, hvor intet er overflødigt. ‘Iguana’ er løbeskoens originale farvekombination, der har fået sin grønne og hvide nuance fra Zen-havernes mos og sten. ’Iguana’ lagde således grundpillen for en lang række vellykkede modeller, som er udført på samme vis med ensfarvet overdel og matchende snørebånd på hvid sål.

Nike Roshe Run Metric

 

Metric
Mange af de bedste ‘Roshe Run’s er udelukkende designet i kvindestørrelser, hvilket blandt andet er tilfældet med ‘Metric’. Skomodellen skiller sig markant ud fra alle øvrige ‘Roshe Run’s både før og siden, da den legede med fanfavorittens format ved at erstatte modellens signaturmesh med en skinnende overdel af geometriske flader, for et mere eksklusivt og mindre sporty udtryk end vanligt.

Nike Roshe Run FB Mint

 

FB Mint
‘FB Mint’-sneakeren flyttede Swoosh-logoet fra dens faste plads på siden og fik herrerne til at stille sig i kø, forud for lanceringen i Nike-butikken 21 Mercer i New York. Modellen, der også går under ‘Yeezy’ på grund af dens farvelighed med ’Air Yeezy 2’, blev hurtigt udsolgt og oplevede efterfølgende så stor efterspørgsmål på Ebay, at Nike producerede et nyt lager i december sidste år.

Nike Roshe Run Safari Pack

 

Safari Pack – Challenge Red
Nikes ’Safari Pack’ lanceredes i sommeren 2013 og bestod af i alt fire farvekombinationer. Den prangende ’Challenge Red’ hurtigt blev pakkens mest efterspurgte med en vellykket kombination af gennemtrængende rød og paneler af safariprint lignende det, man finder på Nikes ’Air Safari’.  

Nike Roshe Run Pendleton

 

Pendleton x Nike 2013 Holiday N7 Collection
Nike har passende beskrevet sit samarbejde med Pendleton Woolen Mills som et »møde mellem innovation og tradition«. Det fælles udspil præsenterede en ‘Roshe Run’ i sort mesh med diskrete paneler i Pendleton-uld, og formåede således at tilføje stoffabrikantens signaturmønstre til Nikes design, uden at det skete på bekostning af  løbeskoens enkelthed.  

Nike Roshe Run Pure Platinum

 

Pure Platinum
Selvom ’Roshe Run’s simple silhuet sagtens kan bære hidsige farver og iøjefaldende print, er det også en kunst at begrænse sig. Det er den nye og kridhvide ’Pure Platinum’ et glimrende eksempel på, som Nike har sluppet lige i tide til sæsonens hvidt-i-hvidt-tendens.

Nike Roshe Run FB Leopard

 

FB Leopard
‘FB Leopard’ er uden tvivl en af de mest højtråbende ‘Roshe Run’s til dato, men ikke desto mindre også en af de mest eftertragtede farvekombinationer. Sneakeren kom i en meget limiteret udgave, der hurtigt blev udsolgt, og ligesom det var tilfældet med ‘FB Mint’, valgte Nike at relancere modellen, som følge af en stor interesse på Ebay. 

Nike Roshe Run Calypso

 

Calypso
Modellen var en af de originale syv farvekombinationer fra sommeren 2012, og er gået hen og blevet en ’Roshe Run’-klassiker. ‘Calypso’ hører stadig til blandt løbeskoens mest efterspurgte versioner og var desuden med til at bane vejen for populariteten af ‘Roshe Run’s farvede såler. 

Nike Roshe Run Black Sail Speckle

 

Black Sail Speckle
Den plettede ‘Roshe Run’ modtog megen hype forud for dens lancering og blev hurtigt en favorit blandt kvinderne. Mens de farvede versioner fremstår en anelse poppede, er den monokrome model ‘Black/Sail’ særligt vellykket sammen med det plettede mønster, da den elegant afbalancerer det fremtrædende print.

Nike Roshe Run GPX Tiger Camo Blue Hero

 

GPX Tiger Camo Blue Hero
Efter først at have prøvet kræfter med en diskret sort og grøn version af ‘GPX Tiger Camo’, valgte Nike at slippe den vovede ‘Blue Hero’. Den iøjefaldende sammensætning af klar blå, rød, neongrøn og sort delte vandene mellem sneakerentusiaster, men fungerer ikke desto mindre som et eksempel på, hvor meget print, ‘Roshe Run’s simple silhuet kan bære. 

Læs også: Street Style: 1. maj hos Mads Nørgaard

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af