Flirter David Finchers nye reklamefilm for Gap med normcore?

GAP
Om mindre end en måned har David Finchers ‘Kvinden der forsvandt’ (trailer HER) premiere i de danske biografer. Men filminstruktøren, der har tunge sager som ‘Se7en’, ‘Fight Club’ og ‘The Social Network’ (samt reklamer for blandt andre Nike, Levi’s, Adidas og Heineken) på cv’et, har alligevel haft tid til at instruere en stribe reklamefilm for den amerikanske tøjkæde, Gap.

Læs også: Derfor valgte David Fincher Ben Affleck til sin nye film

De stilrene reklamefilm i sort/hvid kaster os ind mid-action i små dramatiske handlingsforløb og har pay-offs som ‘dress like no one’s watching’, ‘simple clothes for you to complicate’ og ‘let your actions speak louder than your clothes’.

Ideen om, at tøjet blot er et backdrop til dine handlinger, er på mange måder en invertering af modeverdenens basisbudskab – dress to express – og smager lidt af en af årets mest buzzende tendenser, normcore. Det er heller ikke undsluppet Gaps opmærksomhed.

»Det er opløftende, at der er en modetendens med samme udgangspunkt (som Gap-kampagnen, red.), men den er dog mere ekstrem. Vi er ikke normcore«, siger Gaps globale marketingschef, Seth Farbman til Mashable.com.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af