Normcore-jul? Se Sofia Coppolas kampagne for Gap

dress-normal-3
Gap har netop sluppet en stribe Sofia Coppola-instruerede film i kampagnen ‘Dress Normal’, der spiller kraftigt på årets buzzede normcore-tendens. Og hvorfor ikke? De seneste reklamefilm – fire små film instrueret af David Finchers – fik massiv opmærksomhed og er en sæsonens mest omdiskuterede kampagner.

Læs også: Flirter David Finchers reklamefilm for Gap med Normcore?

I den nye række af ‘Dress Normal’-film tager Coppola fat i vores juletraditioner. Og ja, det ligner en normcore-jul, selv om Gaps globale marketingschef, Seth Farbman, sikkert vil sige noget andet. Om den seneste kampagne udtalte han følgende til Mashable.com: »Det er opløftende, at der er en modetendens med samme udgangspunkt (som Gap-kampagnen, red.), men den er dog mere ekstrem. Vi er ikke normcore«.

Sloganet ‘You don’t have to get them – to give them Gap. Dress Normal’ danner rammen for de fire nye film, hvor Sofia Coppola på quirky og charmerende vis sætter scenen med fire klassiske og akavede julescenarier. De får os til at trække på smilebåndet og minder om Coppolas eminente blik for underspillede visuelle fortællinger.

Køber vi den? Det virker lidt hult og søgt, men hey, det er en julereklame for en amerikansk tøjkæde. Overfladisk brug af normcore-begrebet eller ej – der skal sælges tøj, og det bliver der.

Og hvis dette enten begejstrer eller frustrerer dig, så snyd i øvrigt ikke dig selv for Esben Weile Kjærs kommentar om modebranchens inkludering af kulturelle fænomener i kampagner.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af