Årets seks største bommerter i modeverdenen

Normcore, Chanels feminisme, Rihanna for Puma og den der Vogue-forside. Her er modeårets tungeste skuffelser og største grin.

rihanna-717x375Fra Rihannas Instagram

Nr. 6: Rihanna som creative director for Puma

I december kunne Rihanna afsløre, at hun er ny creative director for det tyske sportsmærke Puma. Hun skal angiveligt føre tilsyn med alle kvindekollektionerne og stå i spidsen for designteamet – og selvfølgelig fungere som mærkets ambassadør.

Hvad er der så galt i det? Rihanna skal nok hæve salgstallene til glæde for den franske virksomhed Kering, der ejer Puma. Det er bare så brandærgerligt, at antallet af Instagram-følgere og kendis-status vægtes højere end design-skills. For helt ærligt, gummiskoene kommer ikke til at se anderledes ud i 2015.

Læs også: Rihanna er ny creative director for Puma

Lidt mere elegant er et lignende partnerskab mellem Beyoncé og Topshop, der starter en fælles virksomhed. Den store forskel ligger i, at Beyoncé ikke står som creative director men som ejer. I fællesskab med Topshops ejer, Philip Green, har hun udpeget et designteam for mærket og nøjes med at være ansigtet udadtil.

Skærmbillede-2014-10-02-22.41.23-717x375

 

Nr. 5: Chanels tåkrummende feminisme

»Vi kan sagtens gennemskue ligegyldigheden, og vi synes, den er ucharmerende og fordummende«, skrev Esben Weile Kjær i en kommentar her på sitet efter Karl Lagerfelds ‘feministiske’ Chanel-show.

Tøjet var flot, og hele scenariet omkring showet var som altid gigantisk og prangende. Men afslutningen på showet, hvor Kejser Karl sendte topmodellerne ud til en feministisk demonstration på ‘Chanel Boulevard’ med skilte, megafoner og bannere med budskaber som Ladies First og Feminist But Feminine, var det tænkt som sjov og ballade med glimt i øjet.

Det var desværre bare kunstigt, og modellerne var så betuttede ved situationen, at det nærmest er tåkrummende at se showet på video.

mileyFra Miley Cyrus’ Instagram 

Nr. 4: Miley Cyrus for Jeremy Scott

Miley Cyrus’ accessories for Jeremy Scott blev vist frem til designerens show under New York Fashion Week.
Pænt var det ikke, men vi fik os et godt grin. Det store spørgsmål er: Hvem vil købe det?

Vi havde Jeremy Scotts arbejde for Moschino på listen over årets opture, men samarbejdet med Miley kunne vi godt have været foruden.

jeremy-1o-GAP-GUY-570GAP’s ‘Dress Normal’-kampagne

Nr. 3: Normcore som modetendens

Årets mest buzzede ord klinger lækkert. Og det er så dejligt, at have et begreb at referere til, når man skal beskrive en stil, tendens eller kollektion.

2014 har budt på en uniform – som vi elsker – bestående af Stan Smith-sneakers, mom/dad-jeans og rullekrave, og vores nye ‘stilikoner’ er Steve Jobs og karakterne i ‘Seinfeld’.

Men er det egenlig ikke bare 90’er-mode? Vi kører i en cyklus, hvor 60’erne, 70’erne og 80’erne hele tiden vender tilbage i modebilledet. Og nu ligger 90’erne så tilpas langt tilbage, til at vi, der var teenagere i 90’erne, nostalgisk hopper i tøj, der er Brenda og Kelly værdigt.

Da trendforecast-bureauet K-Hole fandt på ordet normcore i slutningen af 2013, var mode ikke tænkt ind i billedet.

»Normcore ønsker ikke friheden til at blive noget særligt. Normcore ønsker friheden til at passe ind hos hvem som helst«, lød det i rapporten ‘Youth Mode – A Report on Freedom’. Normcore-begrebet blev brugt til at definere en attitude, men blev hurtigt fortolket til en tendens i modeverden.

Men den ‘ligegyldige-blend-ind-attitude’ passer ikke særligt godt til modeverdenen. For lad os være ærlige: Vi vil gerne både være noget særligt og passe ind, og det er faktisk sværere at klæde sig normcore på den helt rigtige måde, end det er at dresse op i nye designerkollektioner.

Hipster. Normcore. Nogle bud på, hvad vi skal kalde moden i 2015?

Snyd i øvrigt ikke dig selv for Esben Weile Kjærs kommentar om modebranchens inkludering af kulturelle fænomener i kampagner, hvor Gaps ‘Dress Normal’-reklamer er et af omdrejningspunkterne.

Kim-and-Kanye-April-2014-Vogue-717x375

 

Nr. 2: Vogue-forsiden med Kanye West og Kim Kardashian

#worldsmosttalkedaboutcouple var hashtagget til behind the scenes-videoen fra Vogues forsideskydning med Kanye og Kim.

Vogue: Som I selv skriver, så taler hele verden allerede om Kimye. Så behøvede de virkelig en forside på verdens mest magtfulde modemagasin? Og Anna Wintour: Synes du, at parret har god smag og sætter standarden for mode internationalt? Nej. Beslutningen var et marketingstunt.

Vi kan ikke hidse os op over, at Kim Kardashian har smidt tøjet og nærmest fået internettet til at bryde sammen. Hun hører bare ikke hjemme på forsiden af Vogue.

Læs også: Vogue-forsiden alle taler om – vi samler op


john-galliano-creative-director-maison-martin-margiela-01-717x375

 

Nr. 1: John Galliano for Maison Martin Margiela

Årets største overraskelse er desværre også årets største bommert.

Antwerpen-designeren Martin Margiela indførte i sin tid en striks anonymitetspolitik i modehuset, der betød, at alle ansatte skulle bære identiske hvide laboratoriekitler. Under modeugerne har modehuset altid krediteret hele designstudiet og ikke den enkelte designer, og den lyssky Margiela har aldrig givet interviews eller vist sig offentligt efter shows.

Det virker derfor underligt at sætte en af modens mest larmende profiler i chefstolen. John Galliano er dygtig, det er der ingen, der kan være i tvivl om. Men han afløser Matthieu Blazy, der virkelig har markeret sig som en stærk designer hos Margiela, og som vi havde på vores liste over årets opture i modeverdenen.

Hvorfor skifte en succesfuld designer, der har udviklet Margiela-kollektionerne i en positiv retning, ud med Galliano?

Renzo Rosso: Det må være fordi, du vil have mere omtale og håber, at Gallianos kendiseffekt øger omsætningen i din koncern.

Matthieu Blazys talent går heldigvis ikke til spilde, han har nemlig fået plads på Phoebe Philos Céline-team.

Læs også: Galiano flytter Margiela-show til London.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af