Online-shopping: De ni bedste webshops til herrerne

Find dankortet frem. Vi har samlet nogle af de sites, vi jævnligt klikker forbi – både når der skal shoppes og findes inspiration.

Goodhood


The Goodhood Store

Da Shoreditchs fineste butik slog dørene op i 2007, var det med en fornyet tilgang til retailkonceptet, hvor de to stifteres baggrund i designverdenen skinnede igennem og skabte en mere oplevelsesbaseret shoppe-oplevelse.

Syv år senere betragtes Goodhood som en af de absolut førende webshops og er under konstant udvikling med nye funktioner på sitet og en stadig stærk æstetisk forståelse. Til herrerne finder man brands som Neighborhood, Gosha Rubchinskiy, Soulland, Perks and Mini og C.E. Company’s.

Goodhood har også en kvindeafdeling, børnetøj fra Vans, Neighborhood og Comme des Garçons Kids og Goodhood’s Life Store, hvor man finder alt fra røgelse til tæpper og garderobestativer.

Det er også hos Goodhood, at du finder cool kopper, pins og totebags skabt af butikkens designere eller venner af huset.

Seje mærker: FPAR, Gosha Rubchinskiy, Neighborhood, Perks and Mini, Eytus.

Besøg shoppen HER.

End Clothing


End Clothing
Ingen har noget på Newcastles End Clothing, når det kommer til online-handel. Jovist, butikkens website lader noget tilbage at ønske, hvad angår design og funktion, men det massive udvalg af mærker er der ingen, der kan sætte en finger på.

Fra britiske darlings som Barbour og Alden over svenske Eytys og Our Legacy til japanske orSlow og Sophnet. Smider man samtlige Nikes og adidas Originals’ releases oven i denne ligning får man svaret på, hvorfor End Clothing er et – og flere – besøg værd.

Seje mærker: Dries Van Noten, Junya Watanabe, Mackintosh, Marni, Y-3.

Besøg shoppen HER.

Norse


Norse Store
Pilestrædes Norse Store har gennem en årrække vokset sig fra at være Københavns foretrukne pusher af limited sneakers og 5-panels i slut 00’erne til at betragtes som en af de førende webshops i verden, når det handler om mere formel menswear.

På butikkens virtuelle hylder finder man skandinaviske favoritter fra Our Legacy, Hammerthor og Norse Projects side om side med de asiatiske mærker Visvim, Comme des Garçons og Nanamica. Nå ja, og de fleste sneakers fra Nike og Adidas i begrænset oplag – du skal bare være hurtig.

Seje mærker: Visvim, Gitman Vintage, Norse Projects, A.P.C., Aspesi.

Besøg shoppen HER.

Colette


Colette

Parisiske Colette var omkring årtusindeskiftet med til at redefinere retail-begrebet med deres flerdimensionelle tilgang til shopping. I lokalerne på Rue de Honoré finder man alt, hvad man tør drømme om. Bogstaveligt talt. Og det samme gælder for mærkets webshop.

Her finder du alt fra japanske Beams og Head Porter til det hypede Hood By Air og Been Trill. I webshoppen kan du købe mere end 30 forskellige slags vand fra Colettes Water-Bar, bøger, skateboards, kunst og meget, meget mere.

Seje mærker: Alexander Wang, Carven, Dior Homme, Pigalle, Timberland.

Besøg shoppen HER.

Mr. Porter


Mr Porter
Holdningerne er nærmest utvetydige. Mr Porter er den førende spiller inden for menswear. Med et website, der er lige så meget præget af fremragende content og features som et overvældende vareudvalg, viser Mr Porter gang på gang, hvordan tingene skal se ud. Hvad enten der er tale om læderjakker fra Bottega Veneta, strik fra S.N.S. Herning eller jakkesæt fra Thom Browne, så er du (næsten) garanteret at se godt ud.

Seje mærker: Thom Browne, John Smedley, Sacai, Raf Simons, Stone Island.

Besøg shoppen HER.

Trés Bien


Trés Bien Shop
Malmøs Trés Bien Shop nævnes ofte som en af forgængerne for den nye casual menswear-stil, der har udviklet sig over de senere år. Butikken øjnede nemlig tidligt, hvor sublim kombinationen af et par dyre uldbukser fra Acne Studios og et par gamle Jordan III-sneakers egentligt er. Og netop denne kombination skinner igennem i den virtuelle butiks vareudvalg.

Her finder man navne som Palace Skateboards, Stüssy og Carhartt sammen med mere formelle brands, hvoraf bl.a. Engineered Garments, Undercover og Maison Martin Margiela er værd at nævne.

Seje mærker: Bianca Chandôn, Ami, Kaibosh, Patrik Ervell, Our Legacy.

Besøg shoppen HER.

Slam Jam Socialism


Slam Jam Socialism
Italienske Slam Jam Socialism var en af de første europæiske butikker, der fik Supreme på hylderne i 00’erne. Selv om det New York-baserede mærke ikke længere er at finde i Milano, har butikken stadig virkelig meget at byde på. I det højteknologiske hjem på internettet, hvor der er fokus på detaljer og æstetik, kan man klikke sig gennem overtøj fra Arc’teryx Veilance, sweatshirts fra Pigalle, skjorter fra FUCT og sneakers fra Y-3.

Seje mærker: Adidas by Raf Simons, Asics, Kenzo, Nike Gyakusou, Undefeated.

Besøg shoppen HER.

The Bureau Belfast


The Bureau Belfast
The Bureau Belfast er utvivlsomt en af de mere ukendte butikker her på listen, hvilket egentlig ikke giver nogen synderlig mening.

Hvis du går rundt med en lille drøm i maven om at ligne de stilede herrer fra Tokyos Shibuya bør du gå til The Bureau. De hooker dig op med alt fra stilede buttondown-skjorter fra Gitman Vintage til solidt fodtøj fra Viberg og patchwork-flannels fra Needles.

Seje mærker: Yuketen, Neighborhood, SNS Herning, Filson, Engineered Garments.

Besøg shoppen HER.

Sneakersnstuff


Sneakersnstuff
En butiksliste er ikke komplet uden en sneakerforhandler. Og valget falder her på svenske Sneakersnstuff. Ikke blot fordi mærket har et blændende udvalg af fodtøj (samtlige limited editions fra Nike, Adidas, Asics og Reebok altid er at finde på butikkens onlinehylder), men også fordi butikken mindst indgår i tre samarbejder hvert år, der oftest bliver revet væk, før du kan skrive www.sneakersnstuff.com.

Seje mærker: The North Face, Brooklyn We Go Hard, New Balance, Champion, Fuct SSDD

Besøg shoppen HER.

Læs også: Sneakers under træet? De 11 bedste til herrerne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af