Robert Pattinson er nyt ansigt for Dior Homme – skudt af Karl Lagerfeld

Man må sige, at han har styr på sit blue steel-look. Det er i hvert fald sjældent, man ser Robert Pattinson uden det der ansigtsudtryk, hvor man ikke ved, om han tænker store filosofiske (og melankolske) tanker, eller om han bare desperat prøver at huske hvilken dag, det er.

Det gælder også de to billeder, der netop er blevet sluppet fra skuespillerens kommende kampagne for Dior Hommes ready-to-wear-kollektion. Billederne er skudt af Chanel-designeren Karl Lagerfeld og er en del af en større kampagne, der lanceres den 1. april.

dior-robert-pattinson-02
 
Som Highsnobiety skriver, så er det første gang, at Dior Homme benytter sig af den ellers så populære markedsføringsstrategi med at bruge Hollywood-stjerner i kampagner. Valget af Pattinson lå dog lige til, da han de seneste tre år har set mut ud for parfumemærket Dior Homme Fragrances.

Læs også: The xx’s Oliver Sim skriver sange i Dior Hommes forårskampagne

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af