Lil Yachty sælger sin kæmpe Supreme-samling på Grailed – til gode priser, lover han

Lil Yachty sælger sin kæmpe Supreme-samling på Grailed – til gode priser, lover han
Lil Yachty til MTV Movie And TV Awards tidligere i år (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Det er gået stærkt for Lil Yachty, og med hans fremstormen er der selvfølgelig også fulgt en vis portion penge. Han er sjældent bleg for at fremvise hans seneste ice – om det så er nye grails eller tunge halskæder – ligesom han har en sindssyg sneaker-samling. Faktisk lader det til, at han har købt så meget gear, at han nu vil sælge en stor del af hans garderobe.

For en måned siden lavede han en Instagram Story, hvor han annoncerede, at han var blevet træt af at se på alt sit Supreme, hvorefter han viste dele af hans samling frem, så som skatemærkets samarbejder med Louis Vuitton, Coca-Cola, Burberry, and Comme des Garçons samt diverse Supreme-t-shirts med Kate Moss, baby Notorious B.I.G., Dipset og Mike Tyson.

»Jeg går på fucking Grailed.com og sælger hele lortet«, sagde han dengang, men siden skete der ikke rigtig noget. Indtil nu.

Ifølge flere udenlandske medier kommer Lil Yachtys gear nemlig til salg på resell-sitet på mandag den 27. august. The Fader har tilsyneladende fået en pressemeddelelse, hvor der blandt andet står, at rapperen »ville give sin fans muligheden for at eje nogle af det mest eftertragtede Supreme-gear og sjældne samlerobjekter. Ting, de normalt ikke ville kunne finde eller købe, og til priser de kan betale«.

Eftersigende skulle de ‘sjældne samlerobjekter’ inkluderer tøj fra Raf Simons, Saint Laurent, Gucci, Maison Margiela x Converse og Gosha Rubchinskiy. Vi ved dog endnu ikke, hvad der helt specifikt kommer til salg, men hold øje med Grailed.com på mandag.

Hvis du ikke kan vente med at få nyt gear, så sælger Alyx-designeren Matthew Williams ud af diverse samlerobjekter lige nu – men det er ikke til priser, de fleste kan betale, skulle vi hilse at sige.

Læs også: Lil Yachty har absurd mange sneakers – vild med Air Jordans

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af