ROSKILDE: Softporn – energisk rock over campingpladsen

Den bløde porno gik på scenen og kom fra starten ud over kanten med en række energiske guitarrocknumre, som øjeblikkeligt fangede ører på jagt efter en god melodi. De fem mand på scenen lyste af selvtillid og spilleglæde og med tre guitarer var linien ligesom lagt.

I starten leverede Softporn numre, som lænede sig meget kraftigt op ad noget, Placebo ligeså godt kunne have konstrueret. Men senere foldede de sig ud, og publikum fik lidt mere musikalsk nuance i bandets formåen. Således var der både inderlige passager, hvor det storladne eller den gode guitarsolo var i centrum. Andre gange tog powerrocken over og fik stemningen banken op. Her var “Rocketeer” blandt de mere populære.

Softporn fik vist publikum og de måbende rejsende i de toge, der jævnligt kører forbi campingscenen, at bornholmere skam også kan være med, når det handler om at lave god rockmusik. Publikum var da også aktive foran den lille scene. Nu må man så håbe, at Softporns nye færdigindspillede album, der foreløbig er bundet i en pladeselskabskonkurs, snart kan se pladebutikkernes lys.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af