SPOT09: Luke – knap så interessant

Lidt skramlende og med ikke alt for god lyd, på trods af lydprøve i et kvarters tid da koncerten skulle være begyndt, og i en reduceret udgave, da deres sangerinde var blev syg, startede Luke deres koncert lørdag aften i Ridehuset. Heldigvis blev lyden bedre og voksede efter kort tid til at være ganske fornuftig.

En stor del af Lukes udtryk var præget af de meget energiske og opløftende trommer og en stor portion elektroniske lyde, og det var klart disse elementer, der reddede koncerten fra fuldstændig at kede en ihjel. For med Nikolajs ret livløse vokal som erstatning og de ikke særligt fængende melodier havde Luke ikke meget at byde på.

De første par numre blev trukket ud i en uendelighed, og der gik hen mod 10 minutter, før publikum fik lov at klappe første gang, men skal man holde opmærksomheden fanget (i hvert tilfælde hos mig), skal der altså lidt mere opfindsomhed til end groovy beats og lidt elektroniske lydroderi.

“Racing beats” og “Hey you” blev begge præsenteret som rocknumre (sidstnævnte endda som værende instrumentalt, men havde alligevel vokal?!), men rocken skulle man da vist lytte grundigt efter for at finde, dertil var guitaren alt for skjult i lydbilledet, og de lyde, der mindede om lyden af at skrue på en radio på AM-båndet var sikkert langt sjovere at frembringe, end de var at lytte til.

Alt i alt var Lukes koncert ikke særligt imponerende, men det kunne måske være sjovt at se dem igen på en lille klub og med fuld besætning, hvor jeg tror, de vil kunne gøre sig langt bedre.