SKANDERBORG: Stainless – energien kom snigende

Stainless er et Århus band, der har sat sig for at skabe noget musik de fleste kan være med på. De består af en vokalist/guitarist, bassist, trommeslager og effekt/synth og sammen leverer de god tung rock til den danske rockmusikscene.

Noget af det første man noterer sig, er trommernes lidt utraditionelle rytmer, som der gør nogle af de ellers lidt ensformige numre, mere spændende. Stainless’ synth/effekt, fylder pladsen for den “sædvanlige” andenguitarist, og alt guitararbejdet, sørger forsangeren meget flot selv for.

Rockoplevelsen er god og iørefaldede, og musikken er gennemført og der er afveksling i numrene. Stainless formår at gøre rockmusikken dansevenlig, og til tider nærmer den sig poprock. Dog er ikke alle numre lige harmoniske. De massive, der er præget af en mur af guitar og trommer, er af og til en tak for kantede, og burde arbejdes lidt mere igennem.

Vokalen er rocket, og sangeren forstår at vove sig ud i nogle utraditionelle højder, hvilket gør meget i det musikalske billede. Til koncerter har vokalen det generelt med at blive overdøvet af instrumenterne, og Skanderborg Festival var, trods nogle gode lydfolk, ingen undtagelse. Musikken blev lidt for høj, og selvom man stadig kunne høre vokalen, så tog det lidt af oplevelsen. Udover det, burde Stainless i øvrigt bestræbe sig på at frigøre sig mere på scenen, og være mere publikumsvenlige. Det tog tid før energien kom frem i sceneshowet.

Selvom musikken er god og gennemført, så savnes der lidt arbejde med soloer, hvor man kan lade musikken tale. Det kunne evt. klares med en ekstra guitar. Hvis Stainless kombiner de ensformige massive sange med de harmoniske kunne bandet blive helt “rustfri”.