Softporn – drømme i syrebad

Efter at have vundet DM i Rock i 1998, burde vinderbandet traditionen tro have indtaget landet med albumudgivelse og omfattende koncerttourné. Det skete ikke rigtigt og bornholmer-kvintetten Softporn endte næsten ligeså hurtigt ude i glemslen, som de var kommet ind fra den ved at vinde konkurrencen.

I løbet af det seneste års tid har Softporn til gengæld bygget op til et come-back, så det basker. Seneste udladning, i en række energiske koncerter, blev sendt langt ud over scenekanten lørdag aften på Stengade 30.

Fra første nummer var det hovedsagligt unge publikum på bristepunktet af begejstring, og folk fik så sandelig, hvad de var kommet efter. Sjældent har jeg set et dansk band være SÅ glade for at spille deres numre – og det med fuld retfærdighed: Musikken gjaldede af energi, opfindsomhed, fængende melodier og følsomme støjpassager, som man uundgåeligt blevet suget helt ind i. Og så var bandet utroligt velspillende.

Kombinationen af støjfladerne baseret på tre guitarer, det stærkt pulserende samspil mellem trommer og bas og frontmand Kristian Kristensens helt unikke, på en gang skærende og følsomme vokal var optimal, og selvom de mange tunge passager isoleret hørt nok kunne have skræmt mindst halvdelen langt væk, så var afvekslingen i kompositionerne rigeligt til at trække dem helt tæt på igen. Faktisk var det eneste nummer, hvor bandet skruede ned for tempoet og tyngden, også det eneste nummer, hvor publikums opmærksomhed var aftagende.

‘Stonewashed Dreams’ var titlen på et de nye numre, som bandet introducerede i løbet af den lille time, koncerten spillede. Det var ikke aftenens bedste nummer, men til gengæld er titlen grundigt sigende for den tiltrækningskraft, som musikken repræsenterer: Melodiøse drømme i stilrent syrebad. Og mens de energifyldte kompositioner føltes aldeles friske og nutidige, så strejfede stemningen også nostalgien over den tidlige halvfemser-rock, så selv en gammel indierotte som undertegnede må anerkende, at grungen ikke har været helt ligegyldig. Man mærkede desuden, at hverken Dizzy Miss Lizzy eller Psyched up Janis har spillet forgæves – måske Softporn ligefrem er dét band, der kan bringe fløjene fra dengang endegyldig sammen.

Hvis et støjrockband skulle gå hen og blive den danske ungdoms nye nationalorkester, så kunne det meget vel blive Softporn. Deres fremtoning var den optimale blanding af coolness og professionalisme og musikken på én gang provins-melodisk og storby-stilren. Og lad os så få det album at høre!