Paul Oakenfold

Paul Oakenfold cementerer sin position som feinschmecker indenfor disciplinen “udvælg-og-mix-musik-sammen” på denne nye compilation, der med sine to discs har fået navnet ‘Great Wall’. Numrene er hovedingredienser i de sets han har spillet i årets løb og inspirationen til titlen kommer fra hans egen tur til Den Kinesiske Mur. For nu at bruge dette oplagte billede kan man sige, at lytterne bliver taget på en vandring gennem det snoede og bugtende elektroniske landskab.

Begge dele af ‘Great Wall’ indeholder 10 tracks – der byder på Oakenfolds obligatoriske svaghed for trance, men også byder på breakbeat, downbeat og deciderede house remixes. At manden har starquality ses tydeligt i hans valg af remixes af kendisser som Madonna, Björk, Dave Gahan og Justin Timberlake. Sidstnævnte unge herre forefindes på Disc 1 i et remix af tåreperseren ‘Cry Me A River’, som er meget houset i forhold til stort set resten af (trance)numrene. DJ’en JXL har mixet Dave Gahans ‘Dirty Sticky Floor’ i noget der nærmest lyder som et pumpet dancenummer. Mindre heldige mixes er Madonnas ‘Hollywood’ og Jon B’s ‘Mercury Skies’, hvor vokalerne absolut ikke er i harmoni med det instrumentelle. Men Oakenfold har derimod ramt helt rigtigt med det mørke beat og spooky noises i det vokalløse indledningsnummer fra Nugen, der helt lever op til sit navn, ‘Darksides’. Den melodiske trance slår igennem på Solarstones rent instrumentelle track.

Den anden disc er betragtelig af hårdere karakter end den første. Specielt Ian Browns første track og de sidste fire er trance, som ikke er særlig nyskabende, men dog alligevel meget velproducerede. Men er man også til mere afvekslende musik, der ikke bare benytter sig af traditionelle 4/4 beats og halvkedelige kvindevokaler så er numre som Björks ‘Pagan Poetry’ meget iørefaldende. Her slår den islandske sangfugl virkelig fast at hendes stemme kan indgå i perfekt harmoni med al slags musik. Infusion’s ‘Legacy’ opererer med et virkeligt lækkert guitar-sample, som nærmest agerer omkvæd for en affekteret britisk herrevokal der synger om superhelte (“Aqua Man knows what to do”). Layo og Bushwacka står for en af de bedste præstationer på denne compilation med det stemningsfulde og stille nummer ‘Down South’, hvor en fruentimmer fra Sydstaterne udfolder sin stærke stemme. Men favoritten må definitivt være Zero’s ‘Emit/Collect’, der er bigbeat med en 303-lyd som får selv den mest døsige clubber op af stolen.

Samlet set er Oakenfolds ‘Great Wall’ absolut værdig til at stå i fortsættelse af hans tidligere storproduktioner. Spændvidden mellem genrerne og elementerne indenfor det elektroniske univers er et frisk pust på denne ellers meget blankpolerede compilation.