Tobias Trier

“Jeg holder af hverdagen.” Dan Turells gamle mantra kunne være taget i brug på denne samling sange fra Tobias Trier. Her er parolerne, som prægede Triers forrige plade, ‘Sandheden om Britina Castello’, og rablerierne, som var karakteristiske for Triers solodebut, ‘Bag de blå persienner’ lagt væk, og følelserne stillet til skue på Amagerhylden.

Kærligheden er et bærende tema på pladen, men der er også en hyldest til Tobias Triers afdøde mor. Titelnummeret er en moderne Disco Tango i spansk staccato om en kontormus, der drømmer sig væk til weekendens udskejelser med technofester og “piller, der virker”.

Problemet med at accceptere partnerens små fejl behandles i nummeret ‘Hvis du ikke kunne lide musicals’, som mange nok vil nikke genkendende til. Den er gal med hendes musiksmag, de pizzaer hun bestiller og rengøringen, men alligevel må man krybe til korset.

Trier læner sig op af en visetradition, som ikke er voldsomt synlig i dansk musik, og det er forfriskende at høre. Sangteksterne kommer til deres ret i de ret skrabede arrangementer, og det klæder Trier, at han ikke gemmer sig bag ironi eller agerer talerør for diverse sager.

Frygten for at miste dem man elsker er et tema på ‘Pigen som kalder’, og det giver indtryk af en langt mere personlig sangskriver, der er blevet voksen – og har fået noget at miste for alvor. Man kan måske sige, at pladen mangler en rigtig ørehænger, men i stedet er niveauet jævnt og kvaliteten generelt høj.