Southern Culture on the Skids
Allerede efter de første par sange på Southern Culture on the Skids’ album ‘Mojo Box’ står det klart, at der er blevet lånt fra mange af de gamle klassikere. Generelt har de taget bidder af genrer som f.eks. blues, surf, rock’n’roll og country og blandet dem sammen til deres egne sange.
Denne blanding efterlader et indtryk af, at Southern Culture on the Skids tager dybt pis på store dele af sydstaternes musikkultur, for ikke at sige hele deres kultur. Men uanset hvad deres intentioner er, så er det 13 udemærkede numre, der er på ‘Mojo Box’. I særdeleshed udmærker numrene ‘Where is the Moon’ og ‘Fire of Love’ sig som mulige radio hits.
Hele det image og den musik som Sputhern Culture on the Skids leverer minder meget om gruppen B52’s. Det er let fordøjeligt og så er der megen glæde i det.
Generelt er ‘Mojo Box’ en glimrende sommerplade, med masser af glade og festlige sange, men i det, er det ikke en plade der holder længe. Det passer sikkert med, at når sommeren er ovre, så ryger ‘Mojo Box’ over i bunken med de glemte plader.