Moby og Public Enemy siger FucK WaR

Hip hop-pionererne Public Enemy og elektro-kongen Moby har ladet deres kreative potentialer krydse klinger med fredsnummeret ‘MKLVFKWR’ (MaKe LoVe FucK WaR).

"Samarbejdet med Moby viser endnu engang, at musik kan være fredens universelle sprog… Nummeret udtrykker et krav om, at det at være borger i verden må overskride ethvert nationalt tilhørsforhold i fredens navn", udtaler Public Enemys Chuck D.

Og Moby tilføjer: "Tilsyneladende lever vi stadig i et demokrati, så mit håb er at folk på et eller andet tidspunkt vil rejse sig og ytre deres utilfredshed, så de nuværende ledere vil forstå, at de har fået nok."

‘MKLVFKWR’ bliver udgivet som single på 12-tommer vinyl og bliver også at finde på den officielle OL kompilation, ‘Unity’, der udkommer den 12. juli.

Olympiade-albummet byder desuden på kunstnere fra 15 forskellige lande, og navne som Destiny’s Child, Alice Cooper, Macy Gray og Xzibit.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af