Wilco, Ferdinand og Air i the Shorty-finale

The Shortlist Prize, det amerikanske svar på den eftertragtede britiske Mercury Music Prize, der tidligere på måneden blev tildelt Franz Ferdinands selvbetitlede debutalbum, er nu rykket et skridt tættere på uddeling.

‘The Shorty’, som prisen også bliver kaldt, favoriserer kunstneriske fortjenester frem for volumen på kasseapparaternes klirren. Prisen bliver uddelt hvert år af The Shortlist Organisation til albums, som endnu ikke har opnået at ‘sælge Guld’ i USA (over 500.000 eksemplarer)

I bedømmelseskomiteen i år sidder bl.a. Robert Smith fra The Cure, Serj fra System of a Down, 3D fra Massive Attack, Josh Homme, Norah Jones, John Mayer, filminstruktøren Jim Jarmusch og skuespilleren Jack Black.

Vinderen bliver endeligt udpeget i november og årets The Short List Prize bliver uddelt den 10. november ved en fest i the Wiltern Theater i Los Angeles.

De ti finalister, der netop er blevet offentliggjort, er:

Air – ‘Talkie Walkie’
Dizzee Rascal – ‘Boy in Da Corner’
Franz Ferdinand – ‘Franz Ferdinand’
Ghostface Killah – ‘The Pretty Toney Album’
the Killers – ‘Hot Fuss’
Loretta Lynn – ‘Van Lear Rose’
Nellie McKay – ‘Get Away From Me’
the Streets – ‘A Grand Don’t Come for Free’
TV On The Radio – ‘Desparate Youth, Bloodthirsty Babes’
Wilco – ‘A Ghost Is Born’

Sidste år gik prisen til irske Damien Rice for debutalbummet ‘O’, der vandt prisen foran bl.a. Sigur Ros, The Streets, Cat Power og Interpol.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af