MTV bliver dansk

De unge seere i Danmark svigter MTV, så til maj nedlægges det nordiske koncept MTV Nordic til fordel for et rendyrket dansk tilbud. MTV relancerer sig derfor på landets tv-skærme med et tilbud, som fokuserer på dansk musik og præsenteres af danske værter, skriver Berlingske Tidende i dag.

– Da vi lancerede MTV i Europa havde vi en blond skandinavisk studievært, som talte engelsk om italiensk musik til seere i Tyskland. Jeg kommer fra New Zealand, der som Danmark er et lille land med en stærk identitet, men som også har perspektiv nok til at ville være medlem af noget større og globalt. Derfor skal et dansk MTV tage afsæt i den danske musikkultur, forklarer Brent Hansen, MTVs øverste chef i Europa, til Berlingske Tidende.

Danske seere skal dog ikke kun trækkes med dansk musik, for der vil fortsat blive mulighed for at se indslag fra internationale koncerter, MTV’s egne prisuddelinger og lignende.

Brent Hansen afslører, at relanceringen har været overvejet i årevis. Realiseringen nu skyldes, at MTV Nordic i månedsvis har tabt danske markedsandele til The Voice TV, samtidig med at danskere køber mere og mere dansk musik.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af