Cph Records signer ung singer/songwriter

Det unge danske pladeselskab Copenhagen Records har føjet endnu en kunstner til deres allerede omfattende stald. Det drejer sig om den unge singer/songwriter Mads Langer, der tidligere på måneden satte sin signatur på en kontrakt.

Mads Langer er allerede i fuld gang med at indspille sit debutalbum, som han regner med at udsende i 2005. Jyske Langer har base i København og hævder at være inspireret af blandt andet Ryan Adams, John Mayer og Jeff Buckley.

Copenhagen Records har endnu ikke fejret sin 1-års fødselsdag, men huser allerede blandt andre Johnny Deluxe og Nephew, der begge har hittet stort i år, samt Bikstok Røgsystem og Kira & The Kindred Spirits, der udsender album i starten af det nye år.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af