Dizzee, Wilco og Weezer hjælper Sudan

Sidste år medvirkede Dizzee Rascal, Wilco (billedet) og Weezer på compilation-cd’en ‘Genocide in Sudan’, hvorfra overskudet, som titlen antyder, gik til at støtte kampen mod folkemordet i Sudan.

Nu går de sammen med en stribe andre kunstnere endnu længere for at støtte sagen, selv om de fleste humanitære intiativer i øjeblikket er rettet imod tsunami-ofrene i Asien.

Sammen med blandt andet Yoko Ono, The Donnas, Jurassic 5 og David Sylvian har Dizzee og Wilco signeret kopier af deres album, som så blev auktioneret på Ebay. Andre kunstnere har doneret sjældne genstande – en sangbog fra Patti Smith, et skateboard fra Beastie Boys og et vinyl-testtryk fra Will Oldham.

De første auktioner er nu slut, men snart vil også Danger Mouse, The Cardigans, Fischerspooner, Weezer og Guided By Voices donere private ejendele.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af