Nephew gjorde rent bord ved DMA 05

Helt i trit med forventningerne, blev Nephew de store vindere ved Danish Music Awards 2005 lørdag aften i KB Hallen. Bandet var nomineret i fem kategorier og gjorde rent bord som vindere for ‘Årets danske album’, ‘Årets danske gruppe’, ‘Årets danske rockudgivelse’, ‘Årets danske musikvideo’ og ‘Årets danske hit’.

Blandt aftenens andre vindere var Claus Hempler for ‘Årets danske sanger’, ‘Burhan G’ for ‘Årets nye danske navn’ og Tue West for ‘Årets danske popudgivelse’. Prisen for ‘Årets danske sangskriver’ gik til Mikael Simpson, imens Blue Foundation vandt i den omstridte ‘Urban’-kategori, der bemærkelses nok ikke havde nogen hiphop-kunstnere blandt de nominerede.

Alle vinderne:

Årets danske album: Nephew (‘USADSB’)
Årets Danske Gruppe: Nephew
Årets Danske Sangerinde: Pernille Rosendahl
Årets Danske Sanger: Claus Hempler
Årets Nye Danske Navn: Burhan G
Årets Danske Hit: Nephew (‘Movieklip’)
Årets Udenlandske Album: U2 (‘How To Dismantle An Atomic Bomb’)
Årets Nye Udenlandske Navn: Franz Ferdinand
Årets Udenlandske Hit: Franz Ferdinand (‘Take Me Out’)
Årets Danske Rock Udgivelse: Nephew
Årets Danske Pop Udgivelse: Tue West
Årets Danske Urban Udgivelse: Blue Foundation (‘Sweep of Days’)
Årets Danske Musikvideo: Nephew (‘Superliga’)
Årets Danske Sangskriver: Mikael Simpson
IFPI’s Ærespris: Sanne Salomonsen

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af