Flere rock-navne til Spot 11

Selv om Spot 11-festivalen allerede havde over 40 navne på programmet, så har netop tilføjet en hel ny bunke kunstnere. Glæden over de nye navne vil nok være størst hos rock-publikummet.

I hvert fald repræsenter The Defectors, The Breakers, Super Galore og The Bleeder Group med Peter Peter (billedet) i front alle en lige-ud-ad-landevejen energisk rockmusik, som tager udgangspunkt i alle genrens grundstammer. Det samme gør svenske Quit Your Dayjob og norske Real Ones og Jackman.

På den mere følsomme side får festivalen besøg af norske Susanna & The Magical Orchestras, hjemmebane-favoritterne Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur og færingen Eivørs.

Den lange liste af nye navne udgøres desuden blandt andet af Ane Brun, Camilla Munck/Moogie Johnson, Mads Langer, Antophones, Mads Mouritz & Jacob Funch og Marie Key Band.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af