MTV med rød/hvide fartstriber

Så er verdens største musikkanal klar til at indtage de danske tv-skærme i lokalt betræk. Den nye danske version af MTV sender for første gang søndag den 15. maj.

Udover et større udbud af dansk produceret musik generelt, bliver det lokale præg på den nye version af kanalen dog begrænset. Først og fremmest drejer det sig om en dansk udgave af de populære MTV News, præsenteret ved Amalia Høy. Hver mandag vil desuden byde på MTV Fahrenheit, en ugentlig hitliste med danskernes foretrukne musikvideoer, og hver fredag vil programmet U Wish vise musikvideoer baseret på de danske seeres ønsker.

Blandt de første programmer på kanalen er liveudsendelsen af det fem timer lange åbningsshow med besøg af bl.a. Swan Lees Pernille Rosendahl, Clemens, Burhan G, Majid og L.O.C., søndag kl. 12-17. I forbindelse med åbningen har kanalen desuden hyret den danske filminstruktør Martin Werner til at lave to kortfilm, der vil få premiere på åbningsdagen og vises dagligt over de kommende uger. Også onsdagens danske launch-fest og koncert med Foo Fighters finder vej til skærmen på åbingsdagen i form at en times koncert-optagelser.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af