Jaga Jazzist

At lytte til det norske ti-mand store orkester Jaga Jazzist er som at blive kastet rundt i centrafugen: Der er fart på omdrejningerne men under fuldt kontrollerede forhold. For bandet blander genre som post-rock, indieshoegazer og jazz på ganske opfindsom vis, og det giver en lytteroplevelse af de større, som er fuld af fine overraskelser.

Bandets tredje album ‘What We Must’ giver for den nye lytter ellers ved første tryk på play løfter om drømmende, storladen shoegazerpop ala Slowdive med åbningen på sangen ‘All I Know Is Tonight’. Bunden i lydbilledet med guitarer, trommer, bas og keyboards er svøbt i et ekko tykt som marcipan, og på toppen ligger flader af horn og effekter. men netop hornene trækker Jaga Jazzist i en mere jazzet retning end den vante indielytter sikkert er vant til.
For udtrykket hos nordmændene er udelukkende instrumentalt, som den gængse postrock, men faktisk er Jaga Jazzist utrolig poppet og lettilgængeligt.

Selvom bandet tager afsæt i postrocken, så er musikken fyldt med fængende melodistykker og prisværdig diversitet som i ‘Mikado’ eller den smukke ‘Swedenborgske Rom’. Det bliver aldrig ensformigt og tungsindigt. Derimod snarere opløftende. Musikken trækker så absolut på en lang række af tydelige inspirationskilder men rammer alligevel ned i en sprække, hvor bandet finder sit eget ståsted. Det er en slags postpop på forfriskende manér.