- Deres AI-sang storhitter i Sverige. Men da de hørte, hvad de havde skabt, blev de bange: »Det var et Oppenheimer-moment«
- »Hun sagde selv, at hun var nervøs. Det må hun endelig ikke stoppe med at være«: Vi anmelder Vegas Udvalgte 2026
- Nicki Minajs totale højredrejning er chokerende – men den er kun begyndelsen
Spot 11: Melk – showtime!
Tav Klitgaard? Det kunne lyde som indledningen til en klassisk krimi. Og det var da også et show i helt klassisk forstand, med spænding og stærke stemninger, da den københavnske producerduo Melk med gæster lyste op med i mørket på den lille Filur-scene bagerst i Musikhuset på Spot Festivalen fredag aften.
Men nej, Klitgaard tav ikke. Han spillede en fortryllende trompet, og løftede sammen med sangerinden Ane Trolle, med sin fængende og præcist fyldige roots-vokal, liveshowet helt på plads. Selv stod Anders Christoffersen og Rasmus Møbius, på en gang smågenerte, drengede og charmerende i baggrunden og leverede det solide og elegante fundament af tilbagelænet, dubbet og lounget hiphop, bestrøet med fine samples og lækkert popkantet keyboard.
Mest markant var dog spreckstalmeisteren Gisli, der som vært for den blændende oplevelse introducerede og med et mesterligt flow rappede sine små og store fortællingerne, så det var en seriøs overraskelse, da han pludselig til sidst rundede af med en reklame for det i øvrigt glimrende debut-album ‘Sports’ på tyk Randers-accent.
Bandet undlod at spille superhittet ‘Lego Love’, men med det effektive set viste det sig, at være helt unødvendigt. Koncerten voksede alligevel til et af fredagens klare højdepunkter. Melk mestrede entreen på en regulær scene, og fik ikke bare understreget deres evne til helt at hæve sig over hiphoppens klicheer, de gjorde det med et show i international klasse.
Koncert.