Courtney Love samarbejder med Billy Corgan

Courtney Love har tilsyneladende ikke opgivet sin musikkarriere. Efter et turbulent år med stofmisbrug, rehabilitering og økonomisk gæld er Hole-stjernen gået i gang med at skrive sange til sit næste soloalbum, som dermed bliver opfølgeren til ‘America’s Sweetheart’ fra 2004.

Med sig til at hjælpe med sangskrivningen har hun ingen ringere end den tidligere Smashing Pumpkins-frontmand Billy Corgan. Men ikke nok med det: Anthony Rossomando, guitarist i eks-The Libertines Carl Barats nye band Dirty Pretty Things, og Ben Gorden fra Liverpool-gruppen The Dead 60’s har også bistået den amerikanske rocksangerinde med at spille sangene live i studiet.

Foreløbig foregår indspilningerne kun på demostadiet, men flere pladeselskaber har allerede meldt deres interesse for Loves nye materiale.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af