Death Cab For Cutie – braget udeblev
Det havde de færreste nok regnet med: Et udsolgt Store Vega til en Death Cab For Cutie-koncert. Men det var, hvad det var – altså udsolgt – og havde man haft bare en smule forretningssans, kunne man sikkert også have tjent en god skilling på at købe sig et par ekstra billetter og sælge dem ude foran indgangen til overpris.
Efter udgivelsen af sidste års ‘Plans’, der er Death Cab For Cuties første album på et stort pladeselskab, er det tilsyneladende kommet folk for øre, at den amerikanske kvartets collegesværtede indierock slet ikke er så ringe endda. Desværre for gårsdagens koncert løb lidt af den begejstring ud i sandet – og dét selv om det startede nok så overbevisende.
Med smilene malet i ansigterne tog publikum imod veleksekverede udgaver af den perlende popsag ‘Marching Bands of Manhattan’ fra ‘Plans’, den storladne indierocker ‘The New Year’ fra 2003-albummet ‘Transatlanticism’ og den rytmisk let hoppende fan-favorit ‘A Movie Script Ending’ fra Death Cab For Cutie-klassikeren ‘The Photo Album’ fra 2001. Ikke det fjerneste at indvende mod den start.
Men frontmand Benjamin Gibbard & Co. lefler ikke for nogen – heller ikke det danske publikum, som mod midten af koncerten blev hevet med tilbage til de tidlige Death Cab For Cutie-dage med sange som ‘President of What?’, ‘Company Calls’ og ‘Company Calls Epilogue’, der med al ære og respekt ikke er af samme musikalske kaliber som sangkataloget på de senere udspil. Her burde Death Cab For Cutie i stedet have disket op med en håndfuld numre fra netop ‘The Photo Album’, som beklageligvis blev overset på det skammeligstede denne aften.
Hvad fik man så? Jo, man fik i hvert fald en ganske veloplagt Benjamin Gibbard, der henimod slutningen af koncerten satte sig bag et lille opstillet trommesæt og fodrede trommeslager Jason McGerr med ekstra trommerytmer, hvilket afslørede, at Gibbard faktisk er ganske habil bag tønderne. Og man fik en flot udgave af den akustiske ballade ‘I Will Follow You Into the Dark’, der ikke sætter mange spørgsmålstegn ved Benjamin Gibbards talent som sangskriver, og den mildt episke ‘Transatlanticism’ fra albummet af samme navn.
Men så fik man heller ikke så meget mere. Death Cab For Cutie havde ikke medbragt det helt store musikalske kasteskyts, de nu engang ligger inde med, og det kan altså kun ærgre, når nu der skulle så lang tid, inden de endelig fik taget sig sammen til at lægge vejen forbi Danmark.