I fredags døde den kun 32-årige rapper og superproducer James Yancey, bedre er kendt som Jay Dee og J Dilla.
Søndag aften mindes han på DR’s netradio-kanal DR Hiphop i et to timers mindeprogram skruet sammen af Dj Noize. Efterfølgende sendes tre timers radio med lutter Jay Dee-stof.
Torsdag den 2. marts er der ‘We Love Jay Dee Night’ på Sofiekælderen i København. Her vil en flok prominente navne med Track 72 og J Ro i spidsen mindes den afdøde hiphopper.
J Dilla/Jay Dee udsendte i sidste uge albummet ‘Donuts’, der delvist blev indspillet på hospitalet på transportabelt studieudstyr, mens han var indlagt med alvorlige nyreproblemer.