Emergenza-konkurrencen starter i aften

Den danske afdeling af den internationale musikkonkurrence Emergenza skydes igang i aften med 96 danske upcoming bands.

Det er 16. gang Emergenza-konkurrencen afholdes og efter lukningen af Livecontest DK i forbindelse med Rytmisk Musik Danmarks konkurs kan den nu kalde sig den største musikkonkurrence i Danmark for bands uden pladekontrakt.

De indledende runder afholdes på Stengade30 i København og Musikcaféen i Århus. 48 bands går videre til semifinalerne i Lille Vega i København og Voxhall i Århus. I juni afholdes den danske finale i Store Vega, hvor et dommerpanel bestående af branchefolk udvælger vinderen, der skal repræsentere Danmark i den internationale finale.

Vinderen af den internationale finale, der afholdes på en festival i Tyskland senere på året bliver sendt på en fuldt sponsoreret og promoveret turne i USA.

Sidste års vindere i den danske såvel som den internationale finale var Rock Hard Power Spray (billedet), der netop i mandags udgav deres debutalbum.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af