Rock Hard Power Spray og Magtens Korridorer er blandt de offentliggjorte navne til den indskrumpede midtfynske festival i Ringe.
Også Nice Little Penguins, OnElvis og Lasse & Mathilde er på plakaten, når festivalen fyres af fra den 29. juni til den 1. juli.
"Vi har haft travlt, efter at det stod klart, at Midtfyns Festival alligevel ikke bliver til noget. Det er meningen, at vi skal op på 8-10 store bands for hver af de tre dage plus en hel masse amatørbands. Men man skal ikke forvente at se TV2 eller Gnags," udtaler Ringe Festivals leder Michael Nielsen ifølge Fyens Stiftstidende.