A Kid Hereafter og Death By Kite på Lades Kælder

I aften glider scenetæppet til side for de to første upcoming bands, der er anbefalet som Soundvenue Selected, når A Kid Hereafter og Death By Kite opleves live på Lades Kælder.

A Kid Hereafter er med den langskæggede Frederik Thaae i front leveringsdygtige i skarpe, legesyge popnumre, sjældent mere end to minutter lange, men spækket med langtidsholdbare melodier. (Læs mere her)

Death By Kite er energisk og stramt spillet støjpop med mindelser om tidlig Mew og et mere punket Interpol. (Læs mere her)

Soundvenue Selected er Soundvenues ugentlige anbefaling af et af de mere end 5000 upcoming bands, der har oprettet profiler og stiller deres musik gratis til rådighed som mp3’er på Soundvenue.com. Den anden tirsdag i hver måned præsenteres Soundvenue Selected Live ved en gratis dobbeltkoncert på Lades Kælder.

Soundvenue Selected Live
A Kid Hereafter og Death by Kite
Lades Kælder, Kattesundet 6, Kbh K
Tirsdag den 14. marts, kl. 21.00
Fri entré

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af