Rolling Stone stoppes i Kina

Det amerikanske musikmagasin Rolling Stone opstartede for nylig en Kinesisk udgave af magasinet. Men nu, tre uger efter at det første eksemplar kom på gaden, er magasinet blevet beordret lukket af den Kinesiske regering. Forklaringen er, at Rolling Stone ikke har fået den rette licens til at sælge magasinet i landet. Men kigger man nærmere på udtalelserne fra Regeringens Administration for Presse og Tryksager, er det nok nærmere et spørgsmål om censur.

"Det er ikke kun et spørgsmål om proceduren. For selv om de fremviste den korrekte licens, er det ikke sikkert, vi ville tillade det. Vi har sendt dem en advarsel og bedt dem stoppe deres illegale forretning."

Det skriver musiksitet Soundgenerator i dag.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af